Der afholdes ekstraordinært generalforsamling fredag den 6 december 2019 kl 15,30 på formandens og forenings adresse Silkeborgvej 17 8800 Viborg.
Ønsker du at deltage i den ekstraordinær generalforsamling så smid en kort besked inden 29 november 2019 på smabadsgruppen@gmail.com hvor du oplyser antal deltager i kommer..
Nuværende bestyrelse ønsker at ændre vedtægter.
Nuværende vedtægter :
Vedtægter for Foreningen af småbådsgruppen 2015.
§ 1 : Foreningens navn
Foreningen af småbådsgruppen 2015
Foreningens adresse. er formanden`s adresse.
§ 2 : Foreningens formål
At fremme småbåds interessen i Danmark
At være med til at øge sikkerheden for småbåde til søs
At fremme det sociale liv blandt småbådene.
§ 3 : Foreningens drift
Foreningens drift ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, der vælges på generalforsamlingen.
Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer, og 2 menige bestyrelses medlemmer. Valget gælder for en periode på 2 år. Der vælges 2 bestyrelsesmedlemmer på lige år og 3 bestyrelses medlemmer på ulige år. Medlemmerne kan genvælges.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når minimum 80 % af den siddende bestyrelsen er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Der laves referat fra bestyrelses møderne, der godkendes af bestyrelsen og lægges på hjemmesiden.
§ 4 : Medlemmer
Alle med interesse for småbåde kan optages som medlem uanset om man er ejer af båd eller ej.
§ 5 : Medlemskab
Medlemskabet følger kalenderåret, det vil sige fra 01-01 til 31-12.
Regnskab følger kalenderåret.
Regnskab skal før den ordinære generalforsamling, være revideret af 2 medlemmer udenfor bestyrelsen valgte revisorer. De 2 revisorer og en suppleant vælges på generalforsamlingen for et år af gangen. Genvalg kan ske.
Foreningens regnskab føres af kasseren, der sørger for at foreningens midler indsættes på foreningens konto i pengeinstituttet.
Kassereren kan altid hæve fra foreningens bankkonto, dog maximalt 5000 pr gang. Skal der hæves mere end dette beløb skal kassereren have underskrift fra to bestyrelsesmedlemmer.
Kassereren modtager alle indbetalinger til foreningen og afholder alle udgifter.
Kassereren er pligtig til at på forlangende at fremlægge regnskab med bilag samt at dokumentere kassebeholdningens rigtighed.
Kassereren fører medlems fortegnelse, der altid skal være ajourført.
§ 6 : Generalforsamling
Den årlige generalforsamling afholdes hvert år i første kvartal.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt og skal indkaldes, eller når mindst 1/3 af medlemmerne med angivelses af dagsorden skriftligt forlanger dette. Bestyrelsen sørger for indkaldelse således at den bliver afholdt senest 1 mdr. fra begæringens modtagelse.
Ordinær generalforsamling indkaldes med angivelse af dagsorden ved bekendtgørelsen enten på foreningens hjemmeside eller i en udsendt meddelelse til medlemmer med mindst 30 dages varsel.
§ 7 : Myndighed
Generalforsamlingen er i alle foreningens anliggender foreningens højeste myndighed inden for de af lovene fastsatte grænser. Den ordinære generalforsamling afholdes med følgende dagsorden :
1 : Valg af dirigent.
2 : Formandens beretning.
3 : Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
4 : Fremlæggelses af budget.
5 : Fastsættelses af kontingent.
6 : Indkomne forslag fra bestyrelse / medlemmerne ( skriftlige )
7 : Valg af bestyrelse.
8 : Valg af suppleanter til bestyrelsen.
9 : Valg af revisorer.
10 : Valg af revisor suppleant.
11 : Eventuelt.
§ 8 : Generalforsamlingens afholdelse
Generalforsamlingens forhandlinger ledes af en af generalforsamlingens valgte dirigent, som ikke må være medlem af bestyrelsen. ( Dirigenten skal være neutral og må ikke deltage i eventuelle debatter ) Dirigenten leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål vedr. sagernes behandling og stemmeafgivning samt afgør hvorvidt afstemning skal ske skriftligt eller ved håndsrækning. Såfremt et medlem af bestyrelsen eller generalforsamlingen ønsker en skriftlig afstemning, skal afstemning foregå på denne måde. Referat fra generalforsamlingen underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer samt dirigenten.
Forslag fra medlemmer skal, for at forslagene kan behandles på den ordinær generalforsamling, være formanden i hænde senest 14 dage før afholdes af generalforsamlingen. Fra denne dag skal forslagene ligge til gennemsyn for medlemmerne på foreningens hjemmeside.
Afstemning kan kun omhandle de på dagsorden opførte forhandlings punkter samt om ændringsforslag til disse.
For at afgive stemme på generalforsamlingen kræves personlig tilstedeværelse.
På generalforsamlingen har hvert medlem 1 stemme.
Medlemmer med kontingentrestance, har ikke stemmeret.
Medlemmer der har bopæl udenfor Danmark kan ikke optages i bestyrelsen.
§ 9 : Udmeldelse
Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt med 1 måneds varsel. (Kontingent for indeværende år bliver ikke refunderet).
§ 10 : Vedtægter
For ændring af foreningens vedtægter kræves mindst 2/3 dele flertal af de på generalforsamlingens afgivne stemmer.
§ 11 : Opløsning
Til foreningens opløsning kræves mindst 2/3 flertal af samtlige foreningsmedlemmer.
Er 2/3 af medlemmer ikke til stede ved generalforsamlingen kan bestyrelsen, senest 30 dage efter, indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvor opløsning kan vedtages med 2/3 af de tilstedeværende medlemmer. I tilfælde af foreningens opløsning anvendes foreningens midler til (Det frivillige værn i”sok”)
§ 12 : Bestyrelsens forpligtigelser
Foreningen forpligtiger ved underskrift af 3 af bestyrelsesmedlemmer hvor af den ene skal være formanden.
Foreningen hæfter kun for sine forpligtigelser med den af foreningens til enhver tid tilhørende formue. Det påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse for foreningens forpligtigelser .
§ 14 : Materialer
Materiale der fra medlemmer eller sponsorer bliver tilsendt til foreningen kan frit bruges af foreningen.
§ 15 : Eksklusion
Såfremt et medlem modarbejder foreningens virke eller optræder urimeligt, kan et flertal af bestyrelsen ekskludere denne med øjeblikkelig virkning.
Denne beslutning kan medlemmet forlange om gjort ved først kommende generalforsamling. Generalforsamlingens afgørelse kan ikke ændres. Kontingent refunderes ikke i tilfælde af eksklusion.
§ 16 : Småbådsgruppen på facebook
Småbådsgruppen samt gruppen, Køb og Salg af hav og trolling grej, og gruppen Køb og salg af både, bådmotor samt bådtrailer på facebook, drives af Henrik Biilmann, denne gruppe medfølger ikke ny formand eller anden person.. Der er indgået aftale om at, Foreningen af Småbådsgruppen 2015, køres sideløbende af Henrik Biilmann så længe han er formand i foreningen af småbådsgruppen 2015.
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Ændres til :
Vedtægter for Foreningen af småbådsgruppen 2015.
- 1: Foreningens navn
Foreningen af småbådsgruppen 2015
Foreningens adresse. er formandens adresse.
- 2: Foreningens formål
At fremme småbåds interessen i Danmark
At være med til at øge sikkerheden for småbåde til søs
At fremme det sociale liv blandt småbådene.
- 3: Foreningens drift
Foreningens drift ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, der vælges på generalforsamlingen. Formanden har altid lede retten, men også pligt til at følge op på øvrige bestyrelse arbejde. Udadtil over for banker og myndigheder tegner formanden og kasserne i fællesskab foreningen og bestyrelsen.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og nedsætter nødvendige udvalg. Udvalgene kan bestå af medlemmer udenfor bestyrelsen, men refererer altid til bestyrelsen.
Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer, samt 2 bestyrelsesmedlemmer. Valget gælder for en periode på 2 år. Der vælges 2 bestyrelsesmedlemmer på lige år og 3 bestyrelsesmedlemmer på ulige år.
Bestyrelsesmedlemmerne kan genvælges.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når flertallet af den siddende bestyrelse er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Der laves referat fra bestyrelsesmøderne af formanden eller et bestyrelsesmedlem, referatet godkendes bestyrelsen og lægges på hjemmesiden.
- 4: Medlemmer
Alle med interesse for småbåde kan optages som medlem uanset om man er ejer af båd eller ej.
- 5: Medlemskab
Medlemskabet følger kalenderåret, det vil sige fra 01-01 til 31-12.
Regnskab følger kalenderåret.
Regnskab skal før den ordinære generalforsamling, være revideret af 2 medlemmer udenfor bestyrelsen valgte revisorer. De 2 revisorer og en revisor suppleant vælges på generalforsamlingen for et år ad gangen. Genvalg kan ske.
Foreningens regnskab føres af kasserne, der sørger for at foreningens midler indsættes på foreningens konto i pengeinstituttet.
Kassereren kan altid hæve fra foreningens bankkonto, dog maximalt 5000 pr gang. Skal der hæves mere end dette beløb skal kassereren have underskrift fra formanden samt et bestyrelsesmedlem.
Kassereren modtager alle indbetalinger til foreningen og afholder alle udgifter.
Kassereren er pligtig til på forlangende at fremlægge regnskab med bilag samt at dokumentere kassebeholdningens rigtighed.
Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen
Manglende rettidig kontingent betaling udløser rykkergebyr på 100 kr. betales kontingentet ikke inden 14 dage, efter påkrav, udmeldes restanten automatisk uden yderligere varsel. Alle rabatter og aftaler slettet ligeledes ved manglende betaling.
Kassereren fører medlems fortegnelse, der altid skal være ajourført.
- 6: Generalforsamling
Den årlige generalforsamling afholdes hvert år inden udgang af januar månede.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt og skal indkaldes, eller når mindst 1/3 af medlemmerne med angivelses af dagsorden skriftligt forlanger dette. Bestyrelsen sørger for indkaldelse således at den bliver afholdt senest 1 mdr. fra begæringens modtagelse.
Ordinær generalforsamling indkaldes med angivelse af dagsorden ved bekendtgørelsen enten på foreningens hjemmeside eller i en udsendt meddelelse til medlemmer med mindst 30 dages varsel.
- 7: Myndighed
Generalforsamlingen er i alle foreningens anliggender foreningens højeste myndighed inden for de af lovene fastsatte grænser. Den ordinære generalforsamling afholdes med følgende dagsorden:
1: Valg af referent, samt ordstyr og stemmetæller.
2: Formandens beretning.
3: Fremlæggelse af det reviderede regnskab fra kasseren.
4: Fremlæggelses af budget fra kasseren.
5: Fastsættelses af kontingent.
6: Indkomne forslag fra bestyrelse / medlemmerne (skriftlige)
7: Valg af bestyrelse.
8: Valg af suppleanter til bestyrelsen.
9: Valg af revisorer.
10: Valg af revisor suppleant.
11: Eventuelt.
Der vil være øl og vand under generalforsamlingen.
- 8: Generalforsamlingens afholdelse
Generalforsamlingens forhandlinger ledes af en af generalforsamlingens valgte dirigent, som ikke må være medlem af bestyrelsen. (Dirigenten skal være neutral og må ikke deltage i eventuelle debatter) Dirigenten leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål vedr. sagernes behandling og stemmeafgivning samt afgør hvorvidt afstemning skal ske skriftligt eller ved håndsrækning. Hvis et medlem af bestyrelsen eller generalforsamlingen ønsker en skriftlig afstemning, skal afstemning foregå på denne måde. Referat fra generalforsamlingen underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer samt dirigenten.
Forslag fra medlemmer skal, for at forslagene kan behandles på den ordinær generalforsamling, være formanden i hænde senest 14 dage før afholdes af generalforsamlingen. Fra denne dag skal forslagene ligge til gennemsyn for medlemmerne på foreningens hjemmeside.
Afstemning kan kun omhandle de på dagsorden opførte forhandlings punkter samt om ændringsforslag til disse.
For at afgive stemme på generalforsamlingen kræves personlig tilstedeværelse eller rettidig indsendelse af stemmeseddel modtaget senest 5 hverdage før generalforsamlingen, for at kun stemme kræves gyldig medlemskab i foreningen af småbådsgruppen.
På generalforsamlingen har hvert medlem 1 stemme.
Der kan brevstemmes ved fremsendelse af kuvert med stemme, kuverten skal være mærket ”generalforsamling” stemmesedlen / kuverten åbnes af stemmetæller efter afgivet stemmer i salen.
Medlemmer med kontingentrestance, har ikke stemmeret.
Medlemmer der har bopæl udenfor Danmark kan ikke optages i bestyrelsen.
- 9: Udmeldelse
Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt med 1 måneds varsel. (Kontingent for indeværende år bliver ikke refunderet).
- 10: Vedtægter
For ændring af foreningens vedtægter kræves mindst 2/3 dele flertal af de på generalforsamlingens afgivne stemmer.
- 11: Opløsning
Til foreningens opløsning kræves mindst 2/3 flertal af samtlige foreningsmedlemmer.
Er 2/3 af medlemmer ikke til stede ved generalforsamlingen kan bestyrelsen, senest 30 dage efter, indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvor opløsning kan vedtages med 2/3 af de tilstedeværende medlemmer. I tilfælde af foreningens opløsning anvendes foreningen af småbådsgruppens midler til udsætning af fiske yngel, den siddende bestyrelse vælger arter og sted for udsætningen.
Foreningen af småbådsgruppen ophøre automatisk hvis , medlemstallet kommer under 30 medlemmer excl bestyrelsen.
- 12: Bestyrelsens forpligtigelser
Foreningen forpligtiger ved underskrift af 3 af bestyrelsesmedlemmer hvor af den ene skal være formanden.
Foreningen hæfter kun for sine forpligtigelser med den af foreningens til enhver tid tilhørende formue. Det påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse for foreningens forpligtigelser.
- 14: Materialer
Materiale der fra medlemmer eller sponsorer bliver tilsendt til foreningen kan frit bruges af foreningen.
- 15: Eksklusion
Hvis et medlem modarbejder foreningens virke eller optræder urimeligt, kan et flertal af bestyrelsen ekskludere denne med øjeblikkelig virkning.
Denne beslutning kan medlemmet forlange om gjort ved først kommende generalforsamling. Generalforsamlingens afgørelse kan ikke ændres. Kontingent refunderes ikke i tilfælde af eksklusion.
- 16: Grupper på Facebook
Grupperne på Facebook ”Småbådsgruppen” – ”Køb og Salg af hav og trolling grej” – ”Køb og salg af både, bådmotor samt bådtrailer” – ”Trolling fisker Danmark” – ”Teknik og mekanik omkring småbåde” – ”Efterlysning fremlysning af båd – bådudstyr og grej” på Facebook, ejes og drives af Henrik Biilmann, disse grupper medfølger ikke ny formand eller foreningen af småbådsgruppen, når Henrik Biilmann ikke længere er formand for foreningen af småbådsgruppen.
Under formandskabet kan ovennævnte grupper bruges til oplysning omkring foreningens af småbådsgruppens arbejde samt forsikringsordning.
- 17: Foreningen af småbådsgruppens Facebook side
Foreningen af småbådsgruppen har en Facebook side, denne bruges af bestyrelsen til offentliggørelse af foreningens af småbådsgruppens arbejde, det være sig konkurrencer – events – forsikringsordning
Man skal have tegnet medlemskab i foreningen af småbådsgruppen for at opnå stemmeret !
Vel mødt.
Bestyrelsen